En Viseaften i VVT:

Normalt begynder en viseaften kl. 18:15 og slutter omkring kl. 21:45.  Den bestilte mad udleveres fra kl 18:00.

Dørene til festsalen åbnes ca. 18:15. Der er typisk en pause omkring 20:15.

Vi holder normalt til i Taastrup Kulturcenter Poppel Allé 12, 2630 Taastrup.

Vi begynder typisk med at spise vores medbragte eller bestilte mad og synger et par fællessange og omkring kl. 19:00 præsenterer viseværten aftenens program.

Tilmelding skal enten foregå elektronisk via denne hjemmeside eller via en tilmeldingsblanket, der udleveres af Kassereren.

Du får automatisk en e-mail som kvittering, hvis du bestiller her på hjemmesiden. Ved overtegning prioriteres medlemmerne først og fremmest.

Normalpris er kr. 50,00 for medlemmer og kr. 100,00 for gæster. Der kan være forhøjede billetpriser. Det vil fremgå af Indbydelsen.

Du kan betale for billetter og bestilt mad ved indgangen, men det vil være nemmere for alle parter, hvis du betaler via din Netbank.

Indbetaling af kontingent og billetter og mad til en viseaften kan ske på VVT’s konto 5333 0242328 hos Arbejdernes Landsbank.

Kulturcafeen tilbyder bl.a. Pænt Smørrebrød á kr. 22,00 pr. stk. og Ostemadder á kr. 18,00 pr. stk. Mad bestilles ved tilmeldingen.

Du må gerne medbringe din egen mad og kaffe, men husk at du så også selv skal medbringe al porcelæn og bestik.

Du må IKKE medbringe øl, vand, rød- og hvidvin, da det skal købes i vores bar i salen.